§ 18. Bliver skorstensfejeren under fejningsarbejdet som led i det brandpræventive tilsyn opmærksom på, at aftrækssystemer og fyringsanlæg er behæftet med mangler, der bevirker særlig brandfare, skal der ske meddelelse herom til kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Bliver skorstensfejeren under arbejdet opmærksom på ulovlige forhold i henhold til reglerne om, aftrækssystemer og fyringsanlæg i bygningsreglementet, skal der ske meddelelse herom til kommunalbestyrelsen.

§ 19. Ved brand i aftrækssystemer skal skorstensfejeren efter anmodning fra ejer, bruger eller myndighed snarest give møde og foretage rensning af aftrækssystemet. Skorstensfejeren skal afgive indstilling til kommunalbestyrelsen om, hvorvidt der skal nedlægges forbud mod fortsat brug af aftrækssystemet. Skorstensfejeren skal meddele politiet alle oplysninger til brug for en eventuel efterforskning af sagen.

§ 20. Kommunalbestyrelsen kan udstede påbud til ejeren eller brugeren af en bygning, som ikke overholder denne bekendtgørelse, om, at fyringsanlægget og aftrækssystemer ikke må anvendes, så længe ejeren eller brugeren ikke opfylder denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Udgør fortsat brug af aftrækssystemet overvejende fare for brand, kan kommunalbestyrelsen i medfør af byggelovens § 18 udstede strakspåbud om, at ejeren eller brugeren ikke må benytte aftrækssystemet.

§ 11. Aftrækssystemer tilsluttet oliefyrede anlæg med en større indfyret effekt end 120 kW skal renses 2 gange årligt.

Stk. 2. Fejningsterminerne for aftrækssystemer tilsluttet fueloliefyrede anlæg med en større indfyret effekt end 120 kW fastsættes af skorstensfejeren efter forhandling med ejeren ud fra en konkret vurdering af anlæggenes drifts- og vedligeholdelsestilstand, anvendelseshyppighed og omfanget af de aflejrede sodmængder.

§ 12. Aftrækssystemer tilsluttet oliefyrede anlæg med en mindre indfyret effekt end 120 kW skal renses 1 gang årligt.

§ 13. Aftrækssystemer tilsluttet pejse, brændeovne eller lignende ildsteder for fast brændsel skal renses 1 gang årligt.

Stk. 2. Fejningsterminerne for aftrækssystemer tilsluttet halm-, flis-, træspåns-, træforbrændings- eller lignende anlæg fastsættes af skorstensfejeren efter forhandling med ejeren på grundlag af en konkret vurdering af anlæggenes drifts- og vedligeholdelsestilstand, anvendelseshyppighed og omfanget af de aflejrede sodmængder.

§ 14. Fritstående aftrækssystemer med en lysningsåbning på indtil 75 cm skal renses efter de bestemmelser, der er gældende for den pågældende anlægstype.

§ 15. Skorstensfejeren skal fjerne den sod, der ved rensning af aftrækssystemet samler sig i fyringsanlægget eller andre steder.

§ 16. Findes der i et aftrækssystem glanssod, der ikke kan fjernes uden brug af mekanisk værktøj, skal skorstensfejeren sørge for, at aftrækssystemet udfræses, inden laget af glanssod medfører brandrisiko.

Stk. 2. Aftrækssystemer, der er belagt med glanssod, som ikke kan udfræses, må ikke benyttes.

§ 17. Skorstensfejeren kan efter forhandling med ejeren:

1) fastsætte hyppigere fejningsterminer end de i § 11, stk. 1, og § 12 og § 13, stk. 1, fastsatte, hvis det ud fra en konkret vurdering af anlæggets drifts- og vedligeholdelsestilstand, anvendelseshyppighed og omfanget af de aflejrede sodmængder er påkrævet, eller hvis ejeren ønsker dette, eller

2) fastsætte sjældnere fejningsterminer end de i § 11, stk. 1, og § 12 og § 13, stk. 1, fastsatte, hvis det ud fra en konkret vurdering af anlæggets drifts- og vedligeholdelsestilstand, anvendelseshyppighed og omfanget af de aflejrede sodmængder er forsvarligt.

Næsten alle nyere bygninger skal være udstyret med et mekanisk ventilationsanlæg, for at overholde funktionskravene i Bygningsreglementet til indeklimaet.

Et ventilationsanlæg skal renses og vedligeholdes for at opretholde effektiviteten og dermed opfylde behovet for et godt luftskifte.

Bygningsreglementet og standarderne opstiller krav til anlæggenes virkningsgrader, udformning og rengøringskriterier og det kan kun opfyldes, hvis de bliver holdt i en god hygiejnisk stand.

Et dårligt fungerende ventilationsanlæg kan resultere i syge bygninger med råd, svamp og fugt, og for beboerne og brugerne kan det give ubehag, træthed, hovedpine og irritation. Mikroorganismer, bakterier og støvmider kan ydermere gøre, at allergier og andre lidelser udvikles.

Fedt og snavs i kanaler og aftræk fra køkkener og lignende, som ikke bliver renset og vedligeholdt, kan også være forbundet med en større brandrisiko.

Skorstensfejeren har den nødvendige uddannelse og erfaring, samt udstyr, til at løse den opgave, og det er derfor, at en uforpligtende samtale og et tilbud fra ham er det første skridt mod et behageligt, sundt og sikkert indeklima.