Enhver håndværker, som er glad for sit arbejde og stolt af sit fag, vil gerne føle, at han er det foreløbigt sidste led i et interessant historisk forløb. Om skorstensfejerfaget må man Imidlertid starte med at konstatere, at det er et af de fag, som der er mindst historie at fortælle om. Det hænger sammen med den kendsgerning, at faget kun er godt 200 år gammelt i Danmark. De fleste andre håndværksfag er mindst dobbelt så gamle og enkelte meget ældre, for eksempel smede-, bager-, skomager- og skrædderfaget. Skorstensfejerne eksisterede altså slet ikke som fag i håndværkslaugenes storhedstid i 1600- og 1700-årene. Da lauget endelig blev godkendt i 1778, var udviklingen så småt ved at løbe fra hele laugssystemet, og myndighederne var varsomme med at udstede nye laugsartikler. Man havde dog endnu ikke noget alternativ til laugene, så de fik lov at eksistere i endnu 80 år. Der eksisterer heller ikke mange gamle minder og genstande, bøger og papirer, såkaldte arkivalier, om skorstensfejerne, ligesom de ikke synes at optræde i forbindelse med andre begivenheder. Enkelte ydre omstændigheder har dog præget faget.