Vi udføre

Rådgivning

Få råd og vejledning af os omkring brændeovne, korrekt fyring samt kedler og ventilationsanlæg.

Gode råd fra skorstensfejermesteren

Her følger fem tips til at holde din skorsten og brændeovn i live i mange år.
  • Fyr altid med rent og tørt brænde (tænk på miljøet og din nabo)
  • Ring altid inden montering af skorsten og ildsted for at få den nødvendige vejledning
  • Køb aldrig brugte ildsteder uden gyldig prøvningsattest (det gælder også miljøet)
  • Er der problemer med trækket i skorstenen/ brændeovnen, kontakt da straks din autoriserede skorstensfejermester
  • Alle ny opsatte ildsteder og skorstene skal godkendes af din autoriserede skorstensfejermester inden brug

Distrikt Nord & Syd

thisted skorstensfejermester

Fyring i fastbrændselsovne

Fastbrændselsovn:

Enhver form for fyringsanlæg til fast brændsel, herunder brændeovn, brændekedel, pejs, fast brændselsfyr, masseovn, stokerfyr, pillefyr og lignende.

Affaldstræ:

Enhver form for behandlet træ, herunder bl.a. imprægneret træ, malet træ, lakeret træ, limet træ, spånplader, MDF-plader, plastlaminatplader, savsmuld og træpaller.

Husholdningsaffald:

Enhver form for affald, der fremkommer i en almindelig husstand, bl.a. mælkekartoner, pap, plast, farvede glittede reklamer og blade.

Brændetyper:

Der må kun anvendes rent brænde, så som kløvet træ, træpiller og træbrikker i fastbrændselsovnen.

Der må ikke benyttes kul, koks, affaldstræ eller husholdningsaffald i fastbrændselsovnen.

Anvendelse:

Der må ikke fyres natten over. Dvs. om natten må lufttilførelsen til fastbrændselsovnen ikke skrues ned med henblik på, at have gløder den næste morgen.

Skorsten og røggener:

Der skal sikres, at brugen af fastbrændselsovnen ikke medføre væsentlige røggener for naboerne.

Skorstensfejerbekendtgørelsen

Kapitel 4 brandpræventivt tilsyn

§ 18. Bliver skorstensfejeren under fejningsarbejdet som led i det brandpræventive tilsyn opmærksom på, at aftrækssystemer og fyringsanlæg er behæftet med mangler, der bevirker særlig brandfare, skal der ske meddelelse herom til kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Bliver skorstensfejeren under arbejdet opmærksom på ulovlige forhold i henhold til reglerne om, aftrækssystemer og fyringsanlæg i bygningsreglementet, skal der ske meddelelse herom til kommunalbestyrelsen.

§ 19. Ved brand i aftrækssystemer skal skorstensfejeren efter anmodning fra ejer, bruger eller myndighed snarest give møde og foretage rensning af aftrækssystemet. Skorstensfejeren skal afgive indstilling til kommunalbestyrelsen om, hvorvidt der skal nedlægges forbud mod fortsat brug af aftrækssystemet. Skorstensfejeren skal meddele politiet alle oplysninger til brug for en eventuel efterforskning af sagen.

§ 20. Kommunalbestyrelsen kan udstede påbud til ejeren eller brugeren af en bygning, som ikke overholder denne bekendtgørelse, om, at fyringsanlægget og aftrækssystemer ikke må anvendes, så længe ejeren eller brugeren ikke opfylder denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Udgør fortsat brug af aftrækssystemet overvejende fare for brand, kan kommunalbestyrelsen i medfør af byggelovens § 18 udstede strakspåbud om, at ejeren eller brugeren ikke må benytte aftrækssystemet.

Skorstensfejerbekendtgørelsen

Kapitel 3 : Rensning af aftrækssystemer mv.

§ 11. Aftrækssystemer tilsluttet oliefyrede anlæg med en større indfyret effekt end 120 kW skal renses 2 gange årligt.

Stk. 2. Fejningsterminerne for aftrækssystemer tilsluttet fueloliefyrede anlæg med en større indfyret effekt end 120 kW fastsættes af skorstensfejeren efter forhandling med ejeren ud fra en konkret vurdering af anlæggenes drifts- og vedligeholdelsestilstand, anvendelseshyppighed og omfanget af de aflejrede sodmængder.

§ 12. Aftrækssystemer tilsluttet oliefyrede anlæg med en mindre indfyret effekt end 120 kW skal renses 1 gang årligt.

§ 13. Aftrækssystemer tilsluttet pejse, brændeovne eller lignende ildsteder for fast brændsel skal renses 1 gang årligt.

Stk. 2. Fejningsterminerne for aftrækssystemer tilsluttet halm-, flis-, træspåns-, træforbrændings- eller lignende anlæg fastsættes af skorstensfejeren efter forhandling med ejeren på grundlag af en konkret vurdering af anlæggenes drifts- og vedligeholdelsestilstand, anvendelseshyppighed og omfanget af de aflejrede sodmængder.

§ 14. Fritstående aftrækssystemer med en lysningsåbning på indtil 75 cm skal renses efter de bestemmelser, der er gældende for den pågældende anlægstype.

§ 15. Skorstensfejeren skal fjerne den sod, der ved rensning af aftrækssystemet samler sig i fyringsanlægget eller andre steder.

§ 16. Findes der i et aftrækssystem glanssod, der ikke kan fjernes uden brug af mekanisk værktøj, skal skorstensfejeren sørge for, at aftrækssystemet udfræses, inden laget af glanssod medfører brandrisiko.

Stk. 2. Aftrækssystemer, der er belagt med glanssod, som ikke kan udfræses, må ikke benyttes.

§ 17. Skorstensfejeren kan efter forhandling med ejeren:

1) fastsætte hyppigere fejningsterminer end de i § 11, stk. 1, og § 12 og § 13, stk. 1, fastsatte, hvis det ud fra en konkret vurdering af anlæggets drifts- og vedligeholdelsestilstand, anvendelseshyppighed og omfanget af de aflejrede sodmængder er påkrævet, eller hvis ejeren ønsker dette, eller

2) fastsætte sjældnere fejningsterminer end de i § 11, stk. 1, og § 12 og § 13, stk. 1, fastsatte, hvis det ud fra en konkret vurdering af anlæggets drifts- og vedligeholdelsestilstand, anvendelseshyppighed og omfanget af de aflejrede sodmængder er forsvarligt.

Ventilationsrens

Næsten alle nyere bygninger skal være udstyret med et mekanisk ventilationsanlæg, for at overholde funktionskravene i Bygningsreglementet til indeklimaet.

Et ventilationsanlæg skal renses og vedligeholdes for at opretholde effektiviteten og dermed opfylde behovet for et godt luftskifte.

Bygningsreglementet og standarderne opstiller krav til anlæggenes virkningsgrader, udformning og rengøringskriterier og det kan kun opfyldes, hvis de bliver holdt i en god hygiejnisk stand.

Et dårligt fungerende ventilationsanlæg kan resultere i syge bygninger med råd, svamp og fugt, og for beboerne og brugerne kan det give ubehag, træthed, hovedpine og irritation. Mikroorganismer, bakterier og støvmider kan ydermere gøre, at allergier og andre lidelser udvikles.

Fedt og snavs i kanaler og aftræk fra køkkener og lignende, som ikke bliver renset og vedligeholdt, kan også være forbundet med en større brandrisiko.

Skorstensfejeren har den nødvendige uddannelse og erfaring, samt udstyr, til at løse den opgave, og det er derfor, at en uforpligtende samtale og et tilbud fra ham er det første skridt mod et behageligt, sundt og sikkert indeklima.

thisted skorstensfejer
thisted skorstensfejer

Isodor

En skorstensforing uden samlinger sikrer:

Mod løbesod og kondensvand
Bedre brændselsøkonomi
Fornyet holdbarhed

Ældre murede skorstene er ofte nedbrudte af løbesod, kondensvand, og skorstensbrande. Skorstenefejeren i Struer leverer og monterer en skorstensforing, som udstøbes på stedet i den bestående skorsten. Isodor-foringen fremstilles af perlite letbeton, og er helt uden samlinger.

Støbe-granaten er central i Isodor/Støbe metoden.Den rummer en vibrationsmotor, der gør det muligt at vibrere og “stampe” letbetonen fast i den gamle skorstens revner og sprækker under den gradvise hævning.

I den glidende udstøbnings-proces fjernstyrer montøren støbegranaten, der hæves manuelt. Centrering i lysning sker med indstilleligt styr. ” Granaten” findes i bl.a. i følgende dimensioner: 10, 13, 16, 18 og 20 cm Ø.

Vibrerings-metoden sikrer brand-stærk udstøbning af letbetonen og en glat rør-overflade. Den reducerede lysning og den isolerende beton betyder, at røgtemperaturen kan sænkes. Herved opfylder Isodor-foringen nutidens krav til brændselsøkonomien.

Under udstøbningen forsynes Isodor-foringen med en ny renselem af beton, og der skæres en ny adgangskanal i den nystøbte foring.

Mange kender i dag Isokern nedsænkningsrør, det var faktisk skorstensfejerne der opfandt ideen, der blev grundlagt i 1950 af skorstensfejermester Reinholdt Christensen. ISOKERN voksede gennem årene til en betydelig eksportvirksomhed der i 2001 blev opkøbt af den tyske skorstensproducent Schiedel.

Schiedel er i dag ejet af den franske Monier koncern, der har en milliardomsætning på byggevarer i over 40 lande.

Isodor er et andet produkt og har den fordel at der ingen samlinger er. Udførelsen af støbearbejdet kræver specialudstyr og uddannelse. Arbejdet udføres derfor kun af godkendte montører. Denne type skorstensforing er den bedst egnede til traditionel fast brændsel og oliefyring.

Ring og lad os give et tilbud, det er ikke så dyrt som man nogle gange regner med,

Typisk tager det kun ½ – 1 dag at lave.
Isodor blev opfundet af Skorstensfejermester Theodor Kristensen i 1984.
Godkendt af boligministeriet.